Varenummer 1640520912

2012 Seresin Pinot Noir, Raupo Creek

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 450,00

Seresinnavnet har for mange år siden slået sig fast i filmbranchen, så filmproducent Michael Seresin, der bl.a. har film som Midnight Express, Fame og Harry Potter bag sig, fandt det også på tide at markere sig på vinfronten.
Og det har ikke været et dårligt valg... Den internationale vinpresse har rost Seresin Estate til skyerne - og dette ikke uden grund. Seresins betagende hvide og røde vine har simpelthen sat New Zealands Marlborough-distrikt på verdenskortet.

Seresin Estate ligger i New Zealands bedste vinområde, Marlborough, på den nordlige spids af South Island. På trods af det maritime klima har den brede flodsænkning udmærket sig ved at være nærmest ideel til vindyrkning Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt. "Disse stjæler for mange smagskomponenter" siger husets winemaker.

Alle druerne på Seresin Estate dyrkes biodynamisk, og selv om phylloxera har været et stort problem i regionen, er det ikke alle Seresins vinstokke, der er podet på amerikanske rødder.

Seresin Estates etiketter er et kapitel for sig selv.
Menneskets basale værktøj er hånden, og det er netop den, der pryder forsideetiketterne på husets vinserie. Ingen ord, kun symbolet på styrke, dyrket af jorden og vejen.

Raupo Creek Pinot Noir laves udelukkende af druer, der er høstet fra otte mindre parceller på Raupo Creek ved foden af bjergene i den sydlige del af Omaka Valley. Lige her har jordbunden et utroligt højt indhold af ler, og det er godt til at holde på fugten i jorden, så vinstokkene ikke stresses unødigt i de varme årgange. Specielt for Pinot Noir er dette af største vigtighed, da det gør det muligt for druen at bibeholde sin finesse og kompleksitet.