Varenummer 1801770913

2013 Pouilly Fume, 3/4 ltr. Chateau De Tracy, Sur Loire Haute Density

Ikke på lager. Prøv nærmeste Vinspecialisten-butik.
DKK 525,00

Château de Tracy er et af de ældste slotte i Pouilly Fumé, og slottet kan dateres helt tilbage til 1396. Slottet, der har været i familien Estutt d´Assay's eje siden det 16. århundrede, regnes i dag blandt områdets bedste producenter.
Familien kom oprindeligt fra Skotland, hvor den via den rette tro og heltegerninger i kampen mod de vantro franskmænd blev tildelt land i Essay af den skotske Charles VII.
Via ægteskab kom også Château de Tracy ind i billedet, og da slottet havde en tradition for fremstilling af såvel vin som spisedruer, blev familien ved denne overtagelse både vinbønder og franskmænd.

I dag, næsten 400 år senere, er det grev Henry d'Estutt d´Assay, der leder forretningen fra slottet.
Dette bliver gjort med en imponerende ildhu, og selv om man har bibeholdt de gamle lagringskældre, er der blevet investeret i helt nyt vinificeringsudstyr i en bestræbelse på at hæve vinens kvalitet yderligere.

I dag eksperimenteres der stadig med nye stilarter på slottet. Man forsøger både via højteknologiske og økologiske samt biologiske forsøg at finde ny inspiration til de traditionelle fremstillingsmetoder.
Alt dette sikrer, at slottet også i fremtiden vil være at finde blandt Loires bedste producenter.

I begyndelsen af det nye årtusinde skulle man på Château Tracy genplante en af slottets bedste parceller, nemlig ca. 1 ha jord beliggende på et plateau med sydvestvendt eksponering og med jordbund af primært Kimmerigan Clay med et stort indhold af flinte- og kalksten. I stedet for at tilplante området med de sædvanlige 7.000 stokke pr. ha, hvilket dels gør det muligt at arbejde i vinmarkerne med maskiner, dels giver et stabilt udbytte på omkring 45 hl pr. ha, valgte man at plante 17.000 stokke pr. ha.
Dette betyder, at al arbejde i vinmarken skal udføres manuelt. Endvidere sætter den enkelte vinstok færre druer, og dens rødder søger længere ned i jorden, hvorfor den ikke er nær så udsat for tørke samtidig med, at den producerer en langt mere koncentreret most. Resultatet er en yderst intens og koncentreret Pouilly Fumé – Puilly Fumé Haute Density.