Varenummer 1053210914

2014 Barbaresco Castel Boglione

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 235,00

Castel Boglione blev grundlagt i 1954 af en gruppe lokale vindbønder i det bakkede Piemonte.  I spidsen af gruppen var den lokale sognepræst, som oprindeligt førte an. Initiativet var drevet af en fælles forkærlighed for landet og Nebbiolo-druens umiskendelige ædle karakter.

Vinene er fra den spæde begyndelse blevet lavet med troskab mod de gamle forskrifter og med respekt for de vinøse traditioner i Piemonte. Boglione har dog lavet nogle ”finpudsninger” i kælderen så den fine frugt i vinene forbliver indbydende, ren og frisk. I 1960’erne og 1970’erne skiftede man gradvis de gamle cementtanke ud med rustfrie ståltanke og nye store egetræsfade også kaldet ”botti” i Piemonte. Det har resulteret i vine med mere ren frugt, som virkelig viser Nebbiolos ægte potentiale.

Bogliones Barbaresco taler for sig selv. Her skinner Nebbiolo-druens sande ”jeg” virkelig igennem med masser af røde bær, violer og friskplukkede roser. Druerne bliver plukket fra forskellige marker i Barbaresco. En fordel, da hagl kan være en trussel i Piemonte, og de forskellige placeringer sikrer gode sunde druer hvert år. Vinmarkerne ligger på sydvestvendte skråninger, som sikrer druerne får de nødvendige solskinstimer.