Varenummer 1805810914

2014 Bianchi Sparkling

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 135,00

Valentin Bianchi kom til Buenos Aires i 1910 som fattig italiensk emigrant. Han havde netop afsluttet sin læreruddannelse i Italien og drømte om at etablere sig i det nye land for at dyrke druer til vinproduktion, nøjagtig som man gjorde det i Puglia, hans fødeegn.

Efter en succesrig karriere som forretningsmand realiserede Valentin Bianchi endelig sin drøm i 1928, hvor han købte den lille vingård »El Chiche« i udkanten af byen. Midt i vinmarkerne byggede han først en gård til sig selv og sin kone, hvorefter han helligede sig sin store målsætning - at lave Argentinas bedste vin.

I dag er Valentin Bianchi blandt Argentinas tre bedste vinhuse. Stilen er klart italiensk inspireret - husets vine skal på ingen måde have en generel fransk eller italiensk karakter, men derimod udstråle deres helt egen stilart og personlighed. Kort beskrevet er de i forhold til argentinsk vin i almindelighed i besiddelse af en langt større detaljerigdom og afbalancerende syre.

Vinene høstes fra husets tre vinmarker, som er Finca Asti på 100 ha, beliggende vest for San Rafael, Finca Doña Elsa (opkaldt efter den nuværende ejer, Ricardo Valentin Bianchis bedstemoder) på 140 ha syd for San Rafael og endelig Finca Los Paredes på 105 ha, ligeledes vest for San Rafael. I sidstnævnte område udvider man løbende produktionen for at tilpasse sig den stadigt stigende efterspørgsel på husets vine.

Bianchi Sparkling - tidligere lanceret under navnet Las Paredes Sparkling - er Valentin Bianchis bud på en Champagne. Vinen er en blanding af Chardonnay og Pinot Noir.