Varenummer 1731990914

2014 Marsannay

Ikke på lager.
DKK 370,00

Tre ting, som bør understreges, når man taler om Sylvain Pataille,
1.Han er uden diskussion stjernen i Marsanney og på mange måder også kommunen dynamo.
2.Han elsker terroir. Oprindeligt er han uddannet i ønologi i Bordeaux, hvor han  i en meget høj grad bidrog til Château Branaire Ducru’s kvalitetsløft ved at inddele vinmarkerne i små parceller, som blev opdyrket separat.  
3.Han er fuldstændig hands-off i sin winemaking. Ingen gærfløde, ingen enzymer, ingen chaptalisering og ingen syrejustering. Kun den rene gærede most evt. understøttet af lidt fad i de absolut bedste årgange.
Efter at have konsulteret i tre år i Bordeaux vendte han i 2000 atter hjem til Bourgogne, hvor han slog sig ned i Marsanney. Her startede han atter op som konsulent for nogle af Bourgognes bedste domainer, heriblandt Perrot Minot, Denis Mortet, Arlaud og Hubert Lamy. Yderligere begyndte han langsomt at opkøbe små parceller i appellationens bedste vinmarker, startende med en hektar som blev vinificeret under eget navn i årgang 2001 og så frem til i dag 10 hektar, som han med sin store forkærlighed for terroir vinificeres i 12 forskellige cuvéer.
Netop Marsanney har oplevet en fornyet interesse, specielt fra de helt unge vinbønder, efterhånden som  vinmarkerne i de mere berømte appellationer har opnået nærmest astronomiske priser. Grunden til denne prisforskel er hovedsagligt, at der ikke er nogen Premier eller Grand Cru marker i Marsanney, der ellers kan virke som en dynamo for resten af appellationen. Dette på trods af, at de øst- og sydvendte skråninger har en yderst veldrænet jordbund bestående af ler, men iblandet et stort indhold af småsten, kalksten og grus, hvilket giver en yderst veldrænet og ”varm” jordbund – en force, som den nederste del af mange af Bourgognes mest berømte Premier Cru marker ville nyde godt af.