Varenummer 1697110915

2015 Casale Burgio Bianco

Ikke på lager.
DKK 75,00

Casale Burgio er beliggende i Menfi på den idylliske ø, Sicilien. Med et moderne vineri og investeringer i nye vinfremstillingsudstyr laver huset flotte vine på de lokale druer fra området. Vinmarkerne er placeret på den sydlige del af øen tæt mod det salte blå hav, hvor vinstokkene køles ned af de kølige briser fra havet. Det meget varme og tørre klima har den fordel, at det ikke er nødvendigt at sprøjte mod sygdomme i markerne.

Casale Burgio får en hjælpende hånd fra Cantine Settesoli, som er et lokalt kooperativ, oprettet i 1958, med mere end 2.000 vinbønder tilknyttet. De arbejder kun med kvalitetsbevidste vinbønder med målet om at løfte kvaliteten af sicilianske vine. Settesoli hjælper og besøger de mange små sicilianske vinbønder for at sikre, at arbejdet i vinmarken foregår med allerstørste omhu. Casala Burgio dyrker og plukker selv druerne med kyndig rådgivning fra Settesolis ønologer. Vinen bliver til sidst opbevaret og efterfølgende tappet hos Settesoli. Det er et samarbejde, der sikrer gode sunde druer.

Vinhuset har deres fokus rettet mod Siciliens rige arv af lokale druetyper, som er øens sande skat. Denne hvidvin er udelukkende lavet på de lokale varianter; Grecanico, Catarretto og Inzolia. Grecanico har, gennem dna-analyse, vist sig at være identisk med den velsmagende Garganega fra Soave i Veneto. Huset dyrker Catarretto med utrolig lavt udbytte, en nødvendighed for at druen frembringer sin fyldige og sprøde citrusfrugt. Inzolia bidrager med sine nøddeagtige nuancer og opløftende aromatiske friskhed til vinen.