Varenummer 1053600915

2015 Langhe Rosso Roccheri Single Vineyard

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 285,00

Marchesi di Barolo er huset, som "opfandt" Barolo. Som markise af Barolo var huset leverandør til det hedengangne italienske hof og stort set alle toprestauranter af vin i det nord- og mellemitalienske område. Dengang var rødvine søde, og som de første til at lancere en tør rødvin, som hurtigt vandt popularitet, var navnet Marchesi di Barolo for alvor slået fast, som noget meget eksklusivt. I mange år red huset på en succesbølge, og tingene fik lov til at passe sig selv man solgte alle sine varer på navnet. Så sent som i 1995 strammede man tøjlerne og investerede mange penge i nyt udstyr til at lave de bedst mulige vine. Marchesi di Barolo ejer de bedst placerede marker i hele Piemonte, så det var kun et spørgsmål om vilje, om man ville placere sig i den absolutte top i Piemonte vine. Og det ville man.
En drue, man har satset specielt meget på, er Barbera. De fleste kender vin lavet på denne drue som tynde, syrerige og ukomplicerede vine med en dejlig duft, men let smag. Vin man nyder på stedet, men sjældent tager med hjem. Men siden 1995 har man lavet større og større vine på denne fremragende drue. Ny teknik, som temperaturstyret gæring der giver ønologen mulighed for at lade drueskallerne hvile længere tid i mosten uden, at vinen bliver bitter, er en af årsagerne til den nærmest eksplosive kvalitetsudvikling, Barbera har gennemgået. Fra at være "fattigmandsvin" er vinene blevet de mest omtalte og efterspurgte af vinkendere fra de producenter, som laver dem i den moderne stil. De kan næsten betegnes som Italiens svar på de elegante og femine, men alligevel kraftfulde vine, man får fra Bourgogne i Frankrig.

Snakker man nebbiolo, går snakken næsten altid på Barolo eller Barbaresco. Druen dækker ca. 3.800 ha. i Piemonte, og der findes charmerende alternativer, der ikke starter med bogstavet ”B”. Nebbiolo d’Alba er måske nogle af de bedste køb, man kan gøre, hvis man søger formidabel nebbiolo udenfor Barolo eller Barbaresco! Druerne til Marchesi’s ”Roccheri” kommer fra området omkring byen Alba i det nordlige Piemonte – deraf navnet Nebbiolo d’Alba DOC. En klassifikation som er opkaldt efter den ædle nebbiolo drue samt området, hvor druerne bliver dyrket.

Ifølge klassifikationen skal druerne dyrkes i specifikke områder, der ligger på begge sider af Tanaro floden. Her er jordbunden straks mere sandholdig sammenlignet med jorden i Barolo eller Barbaresco. Det betyder at vinene fra Nebbiolo d’Alba får en mere elegant karakter med blødere tanniner, som gør dem lettere at ”gå til” som unge. Søger du at gøre et godt køb, er vinene herfra