Varenummer 1053380915

2015 Luce

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 890,00

Gennem mere end tredive generationer har familien Frescobaldi ledet vinhuset Marchesi de Frescobaldi, hvilket gør huset til Europas ældste vinproducent. Siden det fjortende århundrede har navnet været forbundet med eksklusive vine, og i modsætning til mange andre huse har Marchesi de Frescobaldi formået konstant at være forrest i udviklingen. Husets faste og urokkelige målsætning gennem alle tider har nemlig altid været – og er stadig – at være Toscanas bedste og mest prestigefyldte vinhus!

Marchesi de Frescobaldis besiddelser dækker over 1000 ha marker, fordelt på ikke mindre end 9 ejendomme, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet. Husets umiskendelige stil går igen i vinene derfra – de er ekstremt klassiske og viser virkelig deres styrke i alderdommen. Den største tjeneste, man i den forbindelse kan gøre sig selv, er at lægge udvalgte vine fra Marchesi de Frescobaldi i sin egen kælder. I løbet af blot få år vil f.eks. husets Castello di Nipozzano give et helt forbløffende resultat.

Luce er et produkt af et joint-venture mellem Robert Mondavi og familien Frescobaldi. Vinen laves på 50% Merlot og 50% Sangiovese og kan derfor kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over. Vinen dyrkes på 11 ha vinmarker på Luce Estate, der er beliggende i Montalcino. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse. Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. ha.
Efter opløsningen af Mondavi-familiens vinimperium har Frescobaldi overtaget Luce-projektet 100%, der således - til manges lettelse - kører videre uændret.