Varenummer 1042780917

2017 Chassagne-Montrachet, Premier Cru, Morgeot Cardeuse

Ikke på lager.
DKK 600,00

Huset, der ligger i Chassagne-Montrachet, hører absolut blandt de mindre ejendomme i Bourgogne. De kun 9 ha vinmarker, man har til rådighed, giver en årlig produktion på 50.000 flasker.

Ejendommen ledes i dag af Alex Moreau, fjerde generation i familiefirmaet og vinuddannet i både Australien og New Zealand. Alex Moreau lægger stor vægt på, at jorden og omgivelserne taler deres eget sprog i vinene, så han prøver så vidt muligt at dæmpe brugen af nye fade. Dette medfører, at cirka 30% af gæringen foregår på ståltanke ved en temperatur lige under 20 grader. Den lave temperatur er med til at forlænge gæringen, hvilket trækker flere naturlige aromaer ud af druerne, som således ikke dæmpes eller ligefrem overdøves af for voldsom anvendelse af egetræsfad.

Selv om der laves lidt mere rødvin end hvidvin i kommunen, er det de hvide vine, der vækker størst opmærksomhed. Vinstokkene skal søge dybere med sine rødder end i Puligny-Montrachet for at nå ned til grundvandet, men dette giver til gengæld større koncentration i vinene. Vinene er som regel blødere og mindre forfinede med en mere rustik, mineralsk stil end vinene fra Puligny-Montrachet.

Bernard Moreau er det eneste hus, der har besiddelser i den lille appellation la Cardeuse i Morgeot, hvor den unikke jordbund er meget stenholdig og hovedsageligt indeholder ler og kalksten. Dette giver meget robuste vine, som er særdeles velegnede til yderligere lagring.