Varenummer 1734780917

2017 Pomino Benefizio Riserva

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 325,00

Vindyrkningen på Pomino er baseret på gamle traditioner, og den fremragende vinkvalitet blev allerede påvist i 1716, da Pomino-området i en proklamation blev benævnt som et af fire bedste vinområder i Toscana. I 1855 returnerede Marchese Vittorio degli Albizi fra sit fødested i Bourgogne til Pomino. Marchesen, efterkommer af de tidligere ejere, var ekspert i vindyrkning. Han introducerede for første gang Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Pinot Blanc og Chardonnay på Pomino. Disse druevarianter har nu nydt godt af mere end et hundrede års aklimatisering og kulturel tradition og giver den grundlæggende karakter i vinene fra Pomino.

Beplantningens tæthed og dyrkningsmetoder, begge overholdt ifølge Pomino D.O.C.-regulativerne, er baseret på filosofien om, at kvaliteten af en vin er omvendt proportional med mængden af druer pr. vinstok.

Beskæring og afløvning udføres manuelt og er en grundlæggende praksis, der skal sikre bedre lys til drueklaserne.

Pomino Benefizio laves af Chardonnay druen, der kommer fra 23 ha vinmarker af samme navn, beliggende på den øverste del af Pomino ejendommen, mere end 700 meter over havets overflade. På grund af omhyggeligt markarbejde, kolde nætter og konstante vindforhold, kommer de håndplukkede druer til kældrene i perfekt stand og på netop det tidspunkt, hvor de er perfekt modne.