Varenummer 1059700918

2018 Vajra Moscato d´Asti

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 170,00

G.D. Vajras vine kan bedst genkendes på den lidt kølige og elegante stil, hvilket skyldes, at en stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde i landsbyen Vergne i Barolo.
G.D. Vajra blev grundlagt i 1972 og er opkaldt efter Giuseppe Domenico, den nuværende ejers, Aldo Vajras, far.
Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne.
På trods af sit elegante og kølige stil bør Vaira betragtes som en traditionalist for området, dog med visse modificationer da han bl.a. temperaturkontrollerer sin gæring og bruger en meget begrænset andel barriques (typisk 5-8%).

Moscato d'Asti er en rigtig piemontesisk specialitet, der med sin lette mousse og blide sødme er en fremragende dessertvin til de varme sommeraftener.
De bedste udgaver af vintypen som f.eks. denne Vajra Moscato d'Asti, bør dog tages mere seriøst end som så, da de kan være et seriøst alternativ til den halvsøde champagne,- specielt hvis man ikke ønsker, at den sødmefyldte frugt skal forstyrres af den gærsmag, som altid opstår, når man flaskegærer vinen.