Varenummer 28001109

Aberlour Malt 10 år, Sherry, 0,70 ltr.

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 299,00

Destilleriet Aberlour ligger i det nordlige skotske højland i hjertet af Speyside og i skyggen af bjerget Ben Rinnes. Her løber en naturlig kilde med rent vand, som er udgangspunktet for de whiskyer, Aberlour producerer. Derfor er det passende, at Aberlour på gælisk betyder ’den pludrende bæks mund’.
Destilleriet har flere gange vundet guld ved ’The International Wine & Spirit Competition, og destilleriets motto ’Let The Deed Show’ virker særdeles velvalgt for et destilleri, som har vundet så mange priser, som Aberlour har. Her er fokus på kvalitet og lokale råvarer og ligesom vandet er lokalt, kommer bygmalten fra marker, som ligger inden for 15 kilometers afstand.
Oftest bliver Aberlours whiskyer dobbelfadlagret – dels på Oloroso-sherryfade fra Jerez i Spanien, dels på amerikanske egetræsfade inden de to bliver ført sammen til glæde for smag og aroma. Egetræsfadene giver sødlige noter af vanilje og kokos, mens sherryfadene sikrer en lidt mere frugtig, krydret fylde, aroma og en mørkere farve.