Varenummer 28030208

Brøndum Æble Timian, 1/2 ltr.

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 125,00

Passionen for destilleringskunsten
- arven fra familien Brøndum

Historien om Brøndums Snaps er også historien om en af det forrige århundredes foretagsomme brændevins-familier. Brøndums Snaps er en traditionsrig snaps, hvis rødder går tilbage til 1840, da brændevinsfremstilleren Anthon Brøndum (1809-1873) grundlagde sit brænderi i Snaregade i København.

Anthon Brøndum arvede interessen og passionen for destillationskunsten fra sin far – den garvede brændevinsbrænder C.A. Brøndum (1777-1846). Anthon Brøndum’s helt store passion var dog kryddersnaps, og i forbindelse med grundlæggelsen af A. Brøndums & Søn i 1840 blev den komplekse og smagfulde Brøndums Kummensnaps (akvavit) lanceret, og er således den ældste, nulevende snaps i Danmark.

Anthon Brøndums har med rette fået betegnelsen ”akvavittens mesterhåndværker”. Senere gik også Anthons søn Alfred (1840-1893) ind i foretagenet, og sammen fremstillede de en række højt anerkendte snapse.

I 1884 overtages A. Brøndums & Søn af De Danske Spritfabrikker og Brøndums Snaps levede et stille og stabilt liv med en stor skare af loyale forbrugere.

Der skete ikke så meget på udviklingssiden i en lang række år, men i 2004 fik Brøndums sortimentet et nyt medlem af familien – nemlig Brøndums Snaps Klar, der med sin kommenneutrale smagsprofil er særdeles velegnet til hjemmelavet krydderssnaps.

I 2013 overtages Brøndums Snaps af Altia Danmark, der I 2016 lancerer 2 færdigblandede Kryddersnapse: Æble & timian og Rabarber & ingefær.

A. Brøndums & Søn A/S har dermed ”sluttet” ringen – i dag findes de bedste færdiglavede kryddersnapse og man har nu en klar variant, sådan at kryddersnapse-entusiaster har det bedste udgangspunkt, når egne kryddersnapse skal fremstilles.

I dag er Brøndums kryddersnapse stadig blandt danskernes foretrukne.