Varenummer 13651309

Brut de Charvis Blanc

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 100,00

Når vi taler mousserende vine, er det ingen overraskelse, at Champagne er verdensmester. Men Frankrig tilbyder også ”good value” mousserende vine fremstillet efter Méthode Traditionelle (tidligere kaldet Champagnemetoden). Brut de Charvis er netop et bevis på dette.

Det, der adskiller vinen fra en traditionel Crémant de Bourgogne er, at druerne ikke udelukkende kommer fra Bourgogne, men også fra andre af Frankrigs vindistrikter. Ellers vinificeres vinen efter helt samme forskrifter som den traditionelle Crémant. Det er netop denne Champagnemetode, der er nøgleordet til de succesfulde perlende bobler. Heriblandt ligger mosten med bemærkelsesværdig lang bærmekontakt på 12 måneder, hvilket i øvrigt er det samme som en Non Vintage Champagne. Den lange kontakt med gærcellerne på flasken bidrager både med kompleksitet og flere smagsnuancer til vinen. Det er også herfra, at noterne af ristet toast og brioche, som vi kender og elsker fra Champagne, kommer fra.

Paul Delane bruger desuden kun de bedste vine i sit blend, hvilket giver den fine dybde i den endelige vin. Vinen er hovedsageligt lavet på Chardonnay, men der tilsættes lidt Pinot Noir for at give yderligere kødfuld karakter. Nok må den ikke kaldes Crémant de Bourgogne, men vinen i glasset, taler for sig selv. Resultatet er en bemærkelsesværdig klassisk og kompleks mousserende vin med fine toner af citrus, æbler, modne ferskner og en let karakter af ristet brød.