Old School Italy Lambrusco & Verdicchio

plus

Tag med tilbage ...til begyndelsen af 80'erne

Her opdagede vi danskere for alvor pizza, spaghetti, olivenolie og parmesan. Italienske restauranter med bastflasker hængende fra loftet dukkede op over alt, selv i små provinsbyer. Nu er Spaghetti Bolognese eller Ragú alla Bolognese, som det rettelig hedder i Italien, blevet vores national(børne)ret. Men vi må ikke glemme Lambrusco’en, som også holdt sit indtog i denne periode. Nu vil vi gerne introducere denne liflige, forfriskende og charmerende vin igen.

De liflige boblende vine produceres på blå Lambrusco-druer, hvoraf der findes et utal af undersorter. Regionen hedder Emilia-Romagna og kaldes for Italiens mave. Området er nærmest plastret til med fantastiske restauranter,  seværdigheder, førsteklasses råvarer, larmende motorer og forrygende vine. Det er samtidig en velhavende region
med en bil- og motorcykelproduktion (Ferrari, Maserati, Lamborghini og Ducati) samt kendte produkter som Mortadella-pølser, Parmaskinke, Parmesanost og naturligvis vin.

Lambrusco-vinene bliver produceret på Charmat-metoden. Det er en metode, hvor andengæringen foregår i lukkede rustfrie ståltanke, der betyder, at kulsyren i vinen dermed bevares. Altså modsat Champagne-metoden, hvor gæringen sker i flasken. Ved hjælp af tryk pumpes vinen igennem et filter over i en ny tank. Herved efterlades bundfaldet i den gamle tank. Aftapningen foregår i et lukket system og under tryk, så perlerne ikke forsvinder.

plus

Familien Zucchi har produceret Lambrusco siden 50erne, og datteren Silvia er tredje generation, som står med ansvaret for vinhuset. I dag er produktionen bæredygtig, men ønsket er at blive certificeret økologisk.