Varenummer 14737309

Moscato d'Asti Fiocco di Vite, 3/4 ltr. DOCG

På lager » Levering 1-3 hverdage
DKK 85,00

Umiddelbart virker Moscato d’Asti som en let sorgløs vin, man som vindrikker kan nyde i de varme sommermåneder uden større tanke på kvalitet, terroir eller pris. Dette på trods af, at druerne dyrkes efter et meget veldefineret regelsæt, hvor druedyrkernes arbejde er strengere reguleret, end det er gældende for f.eks. druedyrkerne i Champagne.
Druerne til Moscato d’Asti dyrkes typisk på den øverste eller dele af skråningerne, hvor klimaet er for koldt til at modne Nebbiolo og Barbera. Det køligere klima kommer Moscatodruen til gavn, da dens modningsperiode hermed forlænges med større kompleksitet og bedre syrebalance til følge.
Endvidere skal druerne komme fra skråninger, som har en hældning på mellem 30 og 50%, hvilket betyder, at det stort set er umuligt at høste dem med en maskine, da terrænet er for stejlt.
Der må maksimalt høstes 70 hl pr. ha (mod 84– 87 hl i Champagnedistriktet),og druerne skal komme fra kommunerne Alessandria, Cuerne eller Asti i Piemonte.
Vinen skal vinificeres i distriktet, men den drikkes hovedsagligt udenfor Italien, da 85% af produktionen eksporteres. Dette kan vi glæde os over, da Asti Spumante er et fantastisk og ofte yderst undervurderet alternativ til den søde Champagne.
Langt den overvejende del af Moscato d’Asti vinificeres og sælges af 18 store firmaer. Ficco di Vite Moscato d’Asti er ingen undtagelse, da den kommer fra firmaet Torso, som høster fra i alt 612 ha,  hvoraf størstedelen af vinmarkerne er lejede.