Peters Klumme - økologisk vin

Artikel af: Peter Møller Andersen, Indkøbschef, DIP WSET hos H.J. Hansen Vin

Da Dick Fosbury trænede til de olympiske Lege i 1968, stod de fleste af hans kammerater på sidelinjen og grinede. De grinede, fordi han indøvede en ny springteknik, hvor han hoppede baglæns over stangen. Det må have set klodset ud, da Fosbury egentlig ikke var en særlig dygtig højdespringer, og da det var så langt fra den forlæns springteknik, som alle andre benyttede sig af. Men Fosbury insisterede og forfinede sin teknik så meget, at han vandt den olympiske konkurrence så overbevisende, at alle højdespringere siden har benyttet sig af det, som i dag benævnes The Fosbury Flop.
Omtrent samtidig omlagde Domaine Seminaire deres produktion til økologi. Rejsen var omtrent den samme som Fosburys, da stort set ingen andre i Rhone-dalen dyrkede deres vinstokke økologisk. Der skulle da flere årtier til, før vinhuset fik anerkendelse, og deres naboer begyndte at søge deres råd.

Da jeg for snart 25 år siden begyndte i vinbranchen, havde vi én økologisk vin i vores sortiment i H.J. Hansen Vin. Den solgte så dårligt, at den snart røg af hylderne. De første vinbøger, jeg købte, nævnte ikke økologi med ét ord og i den del af min vinsamling, som blev købt dengang, er der kun ganske få certificerede flasker. Det er derfor ret tankevækkende, at økologi i dag er den trend, som vækster mest i vinbranchen, og at 13% af al den vin, som sælges i Danmark i dag er økologisk. Min forventning er, at dette tal vil stige til 25% inden for de næste 10 år.

Men hvorfor?

Der er ingen tvivl om, at dyrker man konventionelt, så standardiserer man også vinen i en grad, så markens terroir er mindre genkendelig. Man slår de unikke organismer, som eksisterer i jorden ihjel (jordsvampe, jordbiller, mikrober etc.), som betragtes som en del af terroiren, da de påvirker nedbrydningen af organisk materiale. Endvidere slår herbiciderne også de gærceller, som sidder uden på drueskindet, ihjel, og man er derfor tvunget til at tilsætte mosten en kunstigt fremstillet gærfløde, hvis man vil sikre, at vinen gærer helt ud. Endvidere udligner sprøjtemidlerne nogle af de klimatiske
forskelle, som findes i hver årgang.

Det sagt, så er det at dyrke sine vinstokke økologisk en beslutning, enhver vinbonde bør overveje nøje med sin
bankrådgiver, inden han eller hun kaster sig ud i eventyret. Udbyttet på en økologisk vinmark er cirka 20% mindre end ved en konventionelt dyrket vinmark. Endvidere skal der yderligere påregnes cirka 20% ekstra i omkostninger
til såvel arbejdstimer som materiale. Derfor er det lettere for en lille vinbonde at omlægge til økologi end for en større vinbonde.
Det største problem ved at omlægge til økologi er Powdery meldug. En svampesygdom, der angriber bladene og nedsætter fotosyntesen, hvorfor vinbonden får færre druer, som kun langsomt opnår sukkermodning. Sygdommen udvikler sig primært i et fugtigt miljø, og kan begrænses ved at åbne canopy’en (vinplantens bladvæg), dels via canopy management og begrænsning af beplantningstætheden, og dels ved at begrænse tilsætningen af nitrogen til jorden. Klimaet har også stor betydning. Det er lettere at dyrke en økologisk vinmark i det tørre La Mancha-distrikt i Sydspanien end i Bordeaux.
Økologi opstod for vin, som for så mange andre afgrøder, som en græsrodsbevægelse, der blev drevet af nogle få idealister. I dag er denne overbevisning markedsdrevet, hvorfor der er en generel mangel på økologisk vin, og der er ikke nogen tegn på, at der i fremtiden vil være færre forbrugere, som vil tage det baglæns hovedspring ned
i det store fad med økologisk vin.

Læs vores aktuelle ØKO - BIO katalog her